Specialister i Kognitiv Funktionel Terapi

Alma tog springet

Almas vej tilbage – fra kroniske smerter til fysisk topform
Alma havde i længere tid kæmpet med svære lændesmerter, da hun kom til os. Tidligere behandlinger og forsøg på at holde sig aktiv, havde ikke hjulpet.
Alma genvandt hurtigt tillid til kroppen gennem bevægelse og øget forståelse for langvarige smerter.
Over tid blev Almas fysiske formåen markant forbedret. Hun blev i stand til at træne intensivt og nåede sit personlige mål: optagelse i militæret.
Almas historie viser meget fint, at det nytter at arbejde med sine smerter.
At selv langvarige smerter kan forandres!

Savner du hjælp til dine smerter….

Forståelse af smerter

Der findes sjældent en simpel forklaring på smerter – især ikke når de har stået på i længere tid. Langvarige smerter skyldes ofte en kombination af flere forskellige faktorer.

Gennem din historie og en kropslig undersøgelse kigger vi sammen med dig ind i mulige faktorer, der kan vedligeholde dig i dine smerter. Vi lægger vægt på, at du føler dig rustet til at forstå og arbejde med dine smerter.

Bevægelse og aktivitet

Smerter kan gøre det svært at bevæge sig som du plejer. Det er helt normalt at opleve øget muskelspænding, stivhed eller bekymring for bevægelse. Mange oplever, at det bliver sværere at være fysisk aktiv, passe sit arbejde eller deltage i fritidsaktiviteter. Vi er optaget af, hvordan din krop reagerer på smerte og sammen udforsker vi dine bevægelser og dit kropslige beredskab.

Vi arbejder med, hvordan du kan reducere smerter i de bevægelser og stillinger, hvor du er udfordret, så du gradvist kan vende tilbage til de aktiviteter, der er vigtige for dig.

Redskaber til egenhåndtering

Smerter, som har stået på gennem længere tid, kræver ofte en bredere tilgang i behandlingen og en øget indsats af dig.
Vi oplever, at en øget forståelse af faktorer, der påvirker din smerte samt en øget indsigt i dine kropslige reaktioner gør, at du kan arbejde målrettet med at lindre din smerte.
Vi vil introducere dig for forskellige redskaber. Det kan være øvelser målrettet dine bevægelser, afslapningsteknikker, åndedrætsøvelser og muskelopbyggende øvelser. Redskaberne vil altid have et sigte mod smertelindring og være tilpasset dine behov.

 

Vores ønske er at gøre en forskel for mennesker med vedvarende smerter gennem en helhedsorienteret behandling, så den enkelte får mulighed for et mere aktivt liv med færre smerter og øget livskvalitet .

Behandling:

Vi yder en specialiseret behandling til dig, der oplever vedvarende smerter og måske ikke føler, at have fået tilstrækkelig hjælp andre steder i sundhedsvæsenet.
Vores tilgang er helhedsorienteret og bygger på principperne fra Kognitiv Funktionel Terapi.

Forskning:

Vi deltager løbende i klinisk forskning for at skærpe vores kompetencer og viden. Det er essentielt for os, at vores patienter modtager behandling, som er i overensstemmelse med de faglige anbefalinger.
Under fanen “Forskning” kan du finde korte beskrivelser af de forskningsprojekter, vi har været eller er involveret i.

Uddannelse:

Vi ønsker at bidrage til faglig viden og uddannelse inden for smerteområdet og inden for Kognitiv Funktionel Terapi (CFT). Vi har et ønske om, at vi i sundhedsvæsenet bliver endnu dygtigere til at møde og forstå den enkeltes smerteproblematik. Vi uddanner sundhedsfaglige i at have et helhedsorienteret perspektiv rettet mod den enkelte patient med vedvarende smerter.

Stefani – 46 år

Mit forløb hos Spine & Mind  har lært mig at forstå min krops signaler og ikke at blive bange, når min krop reagerer. De værktøjer jeg har fået, har givet mig meget mere ro og mindre smerter, da jeg har fået mere kontrol over mine smerter.

Jeg havde lagt mit ridning på hylden pga. min smerter, men heldigvis fik Kasper og jeg styr på mit mindset og nu er jeg tilbage i sadlen

Stefani, 46 år

Stig – 52 år

“Det handler om at være bevidst om sine bevægelser og åndedræt og samtidig lære hjernen andre og bedre bevægemønstre fremfor de, der helt åbenlyst har ført til ondt i mit tilfælde i ryg og lænd” 

“Mødet med Spine & Mind gav mig en klar indsigt i, hvorfor jeg automatiserede, og hvordan jeg simpelt kunne undgå smerten ved at gøre anderledes. Jeg er smertefri efter to sessioner. Hjernesmart fysioterapi”

Stig, 58 år

 

Jane – 42 år

“På vores allerførste møde blev det klart for mig, hvor meget mine problemer og begrænsninger ift. min ryg udsprang af bekymringer for at gøre min skade værre”

“Derfor anbefaler jeg klinikken til alle, jeg kender, og i mine øjne er navnet Spine & Mind Fysio et helt perfekt navn på klinikken!”

Jane, 42 år

Thor – 35 år

“Jeg har forstået at “give slip”, bevæge mig mere naturligt og er sluppet de negative tanker, om jeg kunne gøre skade på min ryg ved  “forkerte” bevægelser”

“Jeg kan kun anbefale alle der har smerter, at søge råd og kompetent vejledning hos Spine & Mind Fysio”

Thor, 35 år

 

Mathilde – 21 år

“Til det første møde har man 1,5 time sat af til at snakke om ens problematik og hvordan det kan løses. Vi snakkede om, hvilke muligheder jeg havde for træning med øvelser og mit forløb blev sat op efter, hvad jeg kunne klare. Det betød meget for mit forløb, at jeg kunne være med til at bestemme” Mathilde, 21 år

Hanne – 70 år

“Jeg kan nu stå i køkkenet længere tid, har ikke problemer med at cykle, sidde og ligge. Kan desuden også svømme kortere stræk” 

“Det betyder meget for mig stadigvæk at være aktiv, selvom alderen også trykker”

Hanne, 70 år

Kontakt

Telefon 42 66 07 15

Dalumvej 39B
5250 Odense SV

Åbningstid
Tirsdag 13.00 - 18.00
Onsdag 13.00 - 18.00
Torsdag 15.00 - 20.00

 

Copyright © 2025 Spine & Mind Fysio. All Rights Reserved.