En nakke- og rygklinik med over 25 års specialiseret erfaring

Vi er tre erfarne fysioterapeuter med tilsammen over 25 års specialiseret erfaring indenfor undersøgelse og behandling af ryg- og nakkeproblematikker.

 

Succesfuld erfaring med langvarige smerteproblematikker i ryggen

Den nyeste forskning går mod en mere nuanceret og individuelt orienteret tilgang til rygproblemer. Vi har i mange år succesfuldt arbejdet med Kognitiv Funktionel Terapi, som er en nyere behandlingstilgang til især langvarige smerteproblematikker i ryggen. Tilgangen har i studier vist sig at have en væsentlig større effekt på smertereduktion og bedre fysisk formåen end andre behandlinger tilgange

 

Langvarige smerter i ryggen kan reduceres

Det er vores mangeårige erfaring, at selv langvarige smerter i ryggen kan reduceres med den rigtige behandling.

Kognitiv Funktionel Terapi rummer en bred og grundig undersøgelse samt en nuanceret og målrettet behandling. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de daglige bevægelser og aktiviteter (fx bukke sig forover, løft, sidde, træning mv.), som forværrer og kan vedligeholde dine smerter. Vi forsøger at korrigere dit bevægemønster, så du bedre kan kontrollere dine smerter under dagligdagsaktiviteter.

Langvarige smerteproblematikker er ofte komplekse og kan påvirke fx dit humør, aktivitetsniveau, nattesøvn mv. Kognitiv Funktionel Terapi er målrettet dine behov og tager alle betydningsfulde elementer af dine smerter i betragtning.

Sådan reducerer vi dine smerter.

Når du starter i en nakke- eller rygbehandling hos os, indgår vi i et tæt samarbejde med dig. Det kræver, at du deltager aktivt, for det er nemlig sådan, vi får succes med at reducere dine smerter. Her kan du se nogle af de områder, vi arbejder med i behandlingen:

  • Ekspertvurdering med udgangspunkt i din historie og en grundig klinisk undersøgelse
  • Forklaring på årsager til dit rygproblem
  • Kobling af din MR-skanning til dine smerter
  • Vurdering af din smertestillende medicin i samarbejde med din læge
  • Behandling ud fra dit behov og den nyeste forskning
  • Rådgivning i hensigtsmæssig håndtering af dit rygproblem
  • Vejledning og instruktion i bevægelser til at lindre smerte både arbejdsmæssigt og i hverdagen
  • Instruktion i relevante øvelser
  • Vejledning ift. din træning
  • Manuel behandling ved behov

 

Klinikkens vision

Vores vision er at hjælpe mennesker med langvarige smerteproblematikker, særligt de som ikke har haft tilstrækkelig effekt af tidligere behandlingstiltag.

Vi tilstræber at være opdaterede på den nyeste viden og udvikle os inden for behandling på rygområdet.

Vi ønsker at udrede og behandle ud fra et højt fagligt niveau.

Det faglige niveau sikres ved, at vi kontinuerligt deltager i efteruddannelse inden for rygområdet og deltager i nationale og internationale kongresser og fora. Vi benytter os i dagligdagen af kollegial faglig sparring til fortsat udvikling af vores klinik til gavn for vores klienter.