Efter 4 år med daglige smerter i hofter og bækken – og efter adskillige udrednings- og behandlingsforløb samt en operation, der kun forværrede problemet – fik jeg i 2014 diagnosen kroniske komplekse smerter.

Jeg gennemgik i den forbindelse et smertetacklingsforløb på smertecentret ved OUH, hvor accept og aktivitetsregulering var nogle af kodeordene; jeg skulle acceptere, at min sygdom var en kronisk tilstand, som jeg skulle lære at leve med – og for at begrænse mine smerter skulle jeg skære ned på de aktiviteter, som provokerede smerterne. Også aktiviteter, som jeg ellers var glad for.

I begyndelsen var det en god taktik. Den hjalp mig med at genvinde grebet om mit liv, og havde positiv effekt på mine smerter – så længe jeg altså begrænsede mine aktiviteter. Men den hjalp mig ikke med at genvinde min bevægelsesfrihed, og på den måde blev smerterne ved med at begrænse mit liv.

Derfor var det også med store forhåbninger, at jeg i forsommeren 2017 startede i et forløb hos Spine & Mind.

Her oplevede jeg en helt anden tilgang til mine smerter, end jeg før havde mødt.

Efter en grundig gennemgang af min historie og en række små ”tests” konkluderede Irene, at min krop var låst fast i en fight or flight respons – og at en del af de smerter, jeg døjede med, paradoksalt nok skyldtes, at min krop konstant var i højeste beredskab for netop at undgå smerter. Samtidig fik jeg den provokerende melding, at min krop faktisk kunne holde til mere, end jeg troede, hvis jeg bare genvandt tilliden til den!

For at bryde den onde smertecirkel lød ”recepten” derfor på øvelser, hvor min bevægelsesfrihed gradvist blev udvidet – og før jeg vidste af det, var jeg i gang med at spille fodbold i haven med mine unger… For første gang i deres liv.

Og hvad skete der så? Var det en mirakelkur? Er jeg smertefri nu? Nej, men jeg fik heller ikke flere smerter; til gengæld fik jeg mere bevægelse og mere glæde i mit liv – og mod på at drømme om fremtiden.

Lisbeth 42 år